Sådan lider dyrene

Dyr egner sig ikke til transport. I tæt pakkede lastbiler er sult, tørst, udmattelse og manglende hvile en realitet for millioner af dyr på Europas veje. I dag er der ingen fast grænse for, hvor længe dyr må transporteres.

Hvert år sender Danmark og resten af Europa en kvart milliard grise, kyllinger, køer, kalve og heste ud på lange opslidende dyretransporter. Dyrene udsættes for stress, sult, tørst og skader undervejs. De har voldsomme smerter og tusindvis giver op og dør, inden de når frem.

Transporter på op til 4 døgn
Dyrene har kurs mod slagtning eller opfedning, og kan nogle gange være undervejs i helt op til fire døgn. Dyr transporteres ikke kun rundt i Europa, men sendes også helt til Libyen, Jordan og Rusland. Dyrs lidelser under transport er veldokumenterede. For hver time bliver de mere stressede, får flere smerter og de interne kampe om plads og adgang til mad og vand tager til.

Grisene bliver aggressive og kæmper indbyrdes
Grise under 10 kg må transporteres i 2 x 9 timer med en times pause imellem, hvor de skal have vand. Større grise må transporteres i op til 24 timer. Herpå skal de hvile et døgn, før de må transporteres i 24 timer igen.

9

Håndtering, omlæsning og transportbilens rystelser og bevægelser er meget stressende for grisene. Sammenblanding af flere grupper fører ofte til aggressivitet og kamp mellem dyrene, som fra naturens side er meget hierarkiske.

Jo ældre svinene er, jo hårdere er transporten for dem – især fordi de bruger flere kræfter på at kæmpe for en plads i hierarkiet. Grise, der ikke plejer at gå sammen, vil slås for at opbygge et hierarki. Både læsning, aflæsning og eventuel sammenblanding er stressende og foregår ofte hårdhændet. Ikke sjældent ses mærker efter slag på deres kroppe.

Kalve har svært ved at drikke på transporterne
Småkalve bliver bare 14 dage gamle sendt på transporter af 2 x 9 timer med mindst en times pause imellem, hvor de skal have vand. Mange af kalvene er så stressede, at de ikke sanser at drikke ved omlæsning og drikkeniplerne ombord er de for unge til at bruge.

7

Håndtering, sammenblanding samt af- og pålæsning er ekstremt stressende for kalvene.  Småkalve vil foretrække at lægge sig ned under transport – uden at røre andre – men den mulighed får de sjældent.

Slagtefjerkræ brækker ben og vinger
Når slagtefjerkræ bliver transporteret foregår det i små kasser. Pakningen foregår ofte hårdhændet, hvor dyrene bliver løftet i den legemsdel, som er lettest at gribe fat i. Mange brækker ben og vinger undervejs. Kyllingerne har aldrig været ude før og de anderledes temperaturer samt det første møde med dagslys stresser dem.

8

Slagtefjerkræ får hverken mad eller vand under transporterne, selv om de er avlet til at vokse hurtigt og derfor har en glubende appetit. Sulten er også ekstremt stressende for kyllingerne. Mange har ondt i benene, fordi de er avlet til at vokse ekstremt hurtigt, hvilket gør bilens rystelser og bevægelser smertefulde.

I Danmark er der et særligt branchekrav om ventilation på transporter med slagtehøns, der skal til udlandet, men ellers har dyrene ofte store problemer med at regulere deres kropstemperatur. De yderste i kasserne fryser, hvis det er koldt, og de inderste overopheder, hvis det er varmt. Der er ingen max. transporttid for fjerkræ.